icon

Alling Vest

------
(0 vurderinger)
Alling Vest
Alling Vest,
8680 Ry

Beskrivelse

Alling Vest Fredningen er et område på ca. 270 ha og er blandt landets mest storslåede naturområder.

Områdets kraftige relief af højder og dybe dalslugter er dannet af de naturkræfter, som udløstes under den sidste istid. Der strømmede vand fra isens afsmeltning og nedbøren gennemfurede landskabet og dannede de dalstrøg og kløfter, vi ser i dag. Højderne mellem kløfterne og langs de store dalstrøg fremtræder ofte som betydelige bakkedrag, men de er i virkeligheden ikke højere beliggende end det vidtstrakte moræneplateau bagved. Størst blandt disse dale er Århusdalen, som har ledt smeltevandet mod vest. Denne tunneldal strækker sig fra Århus til Silkeborg, og i dens bund har en lang række af søer fundet deres leje, bl.a. Knudsø, Birksø og Julsø.

I området findes nogle af Søhøjlandets bedste udsigtspunkter. Fra Bryggebjerg (79 m) har man en storslået udsigt.

I de mere eller mindre vildtgroende lunde og skræntbevoksninger langs bredden af åen og søerne er blandt mange forskellige arter af træer og buske, Eg, Bøg, Birk, Tjørn, Tørst, Hassel og Hyld, Hundrose og Rødel foruden Fyr og Gran. Mange steder er træerne overgroet af Kaprifolium, og underskoven er før løvspring dækket af Vortefod og Hvid Anemone.

Langs agerlandets markveje og stier kan man finde arter som Læge-Kulsukker og Spansk Kørvel, der begge først dyrkedes i middelalderens klosterhaver. Lyngskrænterne rummer hedefloraens almindelige arter, og på Bryggebjerg er der smukke grupper af Enebuske.

Fuglelivet i det fredede område omfatter et bemærkelsesværdigt stort antal arter: toppet lappedykker, hættemåger, knopsvaner, gravænder, gråænder, taffeland, blishøne, fiskerhejre, rørsanger, rørspurv og grønspætte. På sommeraftner kan man være heldig at iagtage skovsneppen, og isfuglen ses jævnligt.

"Himmelbjergbyen Ry"

Kilde: visitdenmark.dk
Læs mere


Der er ingen billeder i galleriet
Der er ingen videoer i galleriet
Du skal vente 30 sekunder før du kan skrive igen.
Hvad synes du om "Alling Vest" ?

Funview
Havnegade 29
DK-5000 Odense C
Email: mail@funview.dk
CVR: 25993888
Hvad er Funview?
På Funview kan du finde alt inden for bl.a. film, kunst, teater, caféer og seværdigheder og læse hvad andre brugere mener om det. Desuden kan du oprette en Funagent som informerer dig om når der kommer arrangementer som har din interesse! Som virksomhed eller arrangør kan du gratis tilføje arrangementer samt tilkøbe ekstra profilering hvis du virkelig skal ses.
Kort og godt:
  • Find kultur og underholdning
  • Læs og skriv brugeranmeldelser
  • Opret en Funagent
  • Tilføj indhold og vind præmier